Udvikling af erhvervsfyrtårne: Opfølgning på anbefalinger fra de regionale vækstteams

De regionale vækstteams har formuleret en samlet vision for udviklingen af otte fyrtårnsindsatser og en række anbefalinger, der skal være med til at indfri visionen. Nogle anbefalinger kræver således lovændringer, mens andre fx løftes via øvrige indsatser. Det er ikke forventningen, at alle anbefalinger skal løftes via tilskud fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

For hvert af de lokale erhvervsfyrtårne er der udarbejdet et vejledende bilag, der beskriver de anbefalinger, der kan løftes af et samlet konsortium. Det er dog op til ansøger selv at udvælge de aktiviteter, det er relevant at igangsætte først for at realisere fyrtårnets langsigtede potentiale.

Konsortier

Ansøgere, der ønsker at løfte anbefalingerne fra de regionale vækstteams, skal have en stærk lokal forankring, som sætter aktørerne i de enkelte landsdele i førersædet og giver dem mulighed for at realisere de lokale visioner. Derfor er det et krav, at aktører i hver landsdel går sammen og søger om midler som ét samlet konsortium. Konsortierne skal have blik for, at aktiviteterne skaber effekt i hele landsdelen.

Det bliver vægtet, at konsortiet så vidt muligt er sammensat med en bred geografisk repræsentation fra den pågældende landsdel. Konsortierne kan være med deltagelse af både lokale, regionale og nationale aktører i det omfang, det er meningsfuldt for at indfri det enkelte fyrtårns potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse med betydning for hele landsdelen. 

Konsortierne har organiseringsfrihed. De bestemmer dermed selv, hvordan og i hvilken form de organiserer sig. 

Det er et krav, at konsortiet beskriver, hvordan det samlet set vil igangsætte og udvikle det lokale erhvervsfyrtårn. Konsortiet skal derfor beskrive, hvordan det vil løfte de væsentligste anbefalinger for fyrtårnet, der kan igangsættes hurtigt med REACT-EU-midler. Herudover skal konsortiet beskrive, hvordan indsatsen hænger sammen med de øvrige centrale anbefalinger, der har et længere sigte og eventuelt et andet fokus end hovedanbefalingerne. Ansøgeren skal således forholde sig til alle de fremsatte anbefalinger, men skal ikke nødvendigvis løfte dem alle.

Som udgangspunkt er det et krav, at hvert konsortium har en operatør i spidsen, der underskriver tilsagnet om REACT EU-tilskud og varetager implementering og administration på alle de økonomiske partneres vegne. Operatøren er dermed ansvarlig for projektets gennemførelse. I særlige tilfælde kan der være to operatører pr. ansøgning.

Herudover er det et krav, at konsortierne for erhvervsfyrtårnene deltager i de kommende partnerskaber, som udover de lokale konsortier vil bestå af regeringen, bestyrelsen for de tværkommunale erhvervshuse og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Partnerskabet forventes etableret i foråret 2022.

Konsortierne og fyrtårnsinitiativerne må ikke have et navn eller markedsføre sig over for kunder med et navn, der er identisk eller kan forveksles med øvrige aktører, der varetager formål fastsat i lov om erhvervsfremme.

Indsatserne skal finansieres inden for REACT-EU-indsatsen, der består af henholdsvis en regionalfonds- og en socialfondsakse med indsatsområder specifikt møntet på opfølgning på anbefalinger fra vækstteams.

Derfor vil det være nødvendigt for et konsortium at indsende to ansøgninger, såfremt konsortiet vil løfte anbefalinger med aktiviteter, der skal finansieres af både EU's Regionalfond og EU's Socialfond. 

Aktiviteter under Regionalfonden

Under Regionalfonden kan der blandt andet arbejdes med følgende aktiviteter:

Omstillingsrådgivning

• Tilskud til virksomheders indkøb af rådgivning. Rådgivningen skal hjælpe virksomhederne med at identificere forretningsmæssige potentialer og konkrete løsninger i forbindelse med bl.a. grøn, digital og teknologisk omstilling med henblik på at understøtte virksomhedens investeringsbeslutning. Virksomheder kan desuden få rådgivning om brug af konkrete værktøjer, der kan dokumentere og bidrage til virksomhedens grønne omstilling, fx brug af standarder, mærker og beregning af klimaaftryk, ligesom rådgivningen kan støtte samarbejde mellem virksomheder.

Investeringsstøtte

• Direkte tilskud til virksomheders indkøb af konkret teknologi - fx automatiseringsløsninger, robotteknologi, software, e-handelsløsninger, grønne løsninger, maskiner mv. Der kan også gives støtte til certificering, knowhow, patenter mv. 

Der ydes ikke driftsstøtte og støtte til køb af jord og fast ejendom. 

Der ydes ikke tilskud til udgifter til anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile brændsler, dvs. kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende petroleumsgas og fossile olieprodukter. Såfremt maskinen tilsluttes til elnettet, betragtes den ikke som værende drevet af fossile brændsler.

Målgruppe

Den primære målgruppe for alle indsatser under Regionalfonden er små og mellemstore virksomheder. Det er ikke udelukket, at store virksomheder kan indgå i aktiviteterne, hvis det bidrager til at udvikle SMV’ernes forretning.

Aktiviteter under Socialfonden

Under Socialfonden kan der bl.a. arbejdes med følgende aktiviteter:

Iværksætteri

• Oparbejdelse af iværksætterkompetencer og praksisviden gennem opkvalificerings- og uddannelsesindsatser, herunder fx i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. 

Ledelse

• Styrkelse af ledelseskompetencer i SMV’er med vækst-/omstillingsambitioner, fx via netværk, mentorordninger, efteruddannelse og chef-til-leje-ordninger. 

Kompetenceudvikling

• Kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder inden for digitalisering og grøn omstilling, der bidrager til at indfri virksomhedernes potentiale ved at styrke medarbejdernes innovationskompetencer og omstillingsparathed i lyset af COVID-19-krisen. 
• Kompetenceudvikling af medarbejdere i samarbejde med andre virksomheder inden for udvalgte områder, som bidrager til at realisere virksomhedens potentiale, såsom digitalisering lavemissionsøkonomi, ressourcegenanvendelse, klimatilpasning, automatisering/digitalisering, sundheds- og velfærdsløsninger, internationalisering eller informations- og kommunikationsteknologi. 
• Systematisk opkvalificering og/eller omskoling af medarbejdere, især ufaglærte, til nye jobfunktioner og teknologier, fx i forbindelse med større, strategiske grønne eller digitale omstillingsprocesser eller nye fokusområder, via identifikation af kompetencebehov, kompetence-rådgivningsforløb, eller kompetencevurdering af uddannelsesforløb, fx i regi af uddannelsesinstitutioner og centre, klynger og brancheorganisationer. 

Kompetencetilførsel

• Tilknytning af personer, fx ledige med mellemlang eller lang videregående uddannelse, til konkrete udviklingsopgaver i private virksomheder, herunder facilitering, modning og netværk af virksomheder og højtuddannede i forbindelse med matchning, der fx kan bibringe virksomheden grønne og digitale kompetencer. 
• Tiltrækning af velkvalificeret, udenlandsk arbejdskraft, der kan imødekomme en umiddelbar mangel på den relevante arbejdskraft, begrundet i virksomheds-behov i forbindelse med genopretningen af økonomien efter COVID-19-krisen. 

Målgruppe

Målgruppen for indsatser under Socialfonden er virksomheder og deres ansatte samt personer, der via deltagelse i kompetenceudvikling kan bidrage til udviklingen i virksomheder inden for fx det lokale erhvervsfyrtårn. Tilsvarende kan der også arbejdes med at sikre, at unge gennemfører en uddannelse, som modsvarer de lokale og regionale behov, der er beskrevet i anbefalingerne. 

Ansøgninger bliver vurderet og scoret ud fra kravene og kriterierne i annonceringsmaterialet.  

En ansøgning skal opnå mindst 65 ud af 100 point for at komme i betragtning til tilskudsbevilling. Ansøgninger, der scorer under 65 point, bliver indstillet til afslag. 

Vurderingskriterier

A. Opfølgning på anbefalingerne fra de regionale vækstteams samt virksomhedernes behov (0-40 point)

• I hvilket omfang det sandsynliggøres, at det ansøgende konsortium kan løfte vækstteamsanbefalingerne og realisere det pågældende lokale erhvervsfyrtårn, så det kan bidrage til vækst og beskæftigelse og til at udvikle en dansk styrkeposition samt identificerer og iværksætter konkrete tiltag målrettet de bærende elementer i indsatsen og de samfundsøkonomiske fremskridt, der forventes skabt.
• I hvilket omfang projektet formår at opstille en realistisk effektkæde, der sandsynliggør, at
• de gennemførte aktiviteter vil lede til de af projektet angivne effekter.
• I hvilket omfang indsatsen kan skabe erhvervsudvikling med betydning for hele landsdelen.
• I hvilket omfang der deltager private virksomheder i projektets aktiviteter som udtryk for, at projektets aktiviteter er relevante for private virksomheder og adresserer konkrete behov, der kan bidrage til udvikling, vækst og beskæftigelse i landsdelen og resten af landet.

B. Konsortiepartnerskab og lokal forankring (0-40 point)

• At konsortiet så vidt muligt er sammensat med en bred geografisk repræsentation, som demonstrerer lokalt ejerskab og opbakning.
• At partnerkredsen har en stærk ledelse og effektiv samarbejdsmodel, og at der deltager relevante lokale, regionale samt nationale aktører, som har den nødvendige faglige og organisatoriske kapacitet til at løfte anbefalingerne samt til at udføre og investere i anbefalingernes erhvervsrettede aktiviteter.
• At der indgår privat medfinansiering; det vægtes positivt, hvis der indgår mere end de 15 pct. privat eller offentlig finansiering, der er krav om. Det vægtes ligeledes positivt, hvis der derudover tilvejebringes private investeringer, som bidrager til at løfte anbefalingerne eller på anden vis udvikle erhvervsfyrtårnet.

C. Sammenhæng og enstrenget erhvervsfremme (0-20 point)

• I hvilket omfang projektet tager udgangspunkt i eksisterende strukturer i erhvervsfremmesystemet og ikke etablerer overlappende strukturer eller skaber overlap i opgaveløsningen.
• At erhvervsfremmeaktører, der indgår i konsortierne, har en klar operationel rolle i forlængelse af deres kerneopgave og -kompetencer i erhvervsfremme- og innovationssystemet.
• At projektet er koordineret med og ikke overlapper med eksisterende relevante nationale og decentrale initiativer som fx virksomhedsprogrammet.

NB! Vi anbefaler, at I bruger vores skabelon til at beskrive, hvordan I efterlever kriterierne. I kan uploade den udfyldte skabelon, når I indsender ansøgningen.

Ansøgninger skulle ligge inden for rammerne af REACT EU-programmerne, der er tillæg til de eksisterende social- og regionalfondsprogrammer.

• REACT-EU Socialfonden, Prioritetsakse 6, Iværksætteri, kompetencer og lokale erhvervsfyrtårne
• REACT-EU Regionalfonden, Prioritetsakse 6, Grøn digital genopretning af SMV’er

Ansøgning skulle indsendes via det elektroniske ansøgningsskema. 

Ansøgningsfristen var den 23. november 2021 kl. 12.00. Ansøgninger forventes behandlet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den 2. februar 2022.

Vejledning

Ansøgere kunne få hjælp og vejledning til ansøgningsprocessen fra sekretariatet, og ansøgere var ligeledes velkomne til at kontakte sekretariatet for at drøfte projektidéer. 

Informationsmøder

Sekretariatet holdt webinar om udviklingen af erhvervsfyrtårne:

• torsdag den 7. oktober kl. 13.30 - 15.30
• tirsdag den 12. oktober kl. 10.00 - 12.00

Der er afsat op til 595 mio. kr. fra REACT EU-programmet til opfølgning på anbefalinger fra de regionale vækstteams til udvikling af lokale erhvervsfyrtårne. De 595 mio. kr. er fordelt med 495 mio. kr. fra EU's Regionalfond og 100 mio. kr. fra EU's Socialfond.

Regeringen forventer, at der de kommende år vil blive udmøntet op til i alt 1 mia. kr. i EU-midler til opfølgning på erhvervsfyrtårnene. Denne annoncering er den første i en række annonceringer til opfølgning på de regionale vækstteams anbefalinger til udvikling af erhvervsfyrtårne.

Opfølgningen på de regionale vækstteams anbefalinger skal komme hele landet til gode. Derfor vil der blive afsat midler til alle otte erhvervsfyrtårne, som dækker hele Danmark. Det er vigtigt, at der sikres en geografisk balance på tværs af landsdele og erhvervsfyrtårne, og derfor kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse justere og skalere i de ansøgte beløb for at sikre geografisk balance i fyrtårnene på tværs af landet. 

Støtteprocent

Støtteprocenten i projekterne er op til 85 pct. af de godkendte, støtteberettigede udgifter. Den øvrige finansiering forventes at komme fra partnerne i projektet, men kan også komme fra fx private aktører, stat, regioner, kommuner, organisationer og fonde.  

Hvis et projekt indebærer statsstøtte i henhold til gældende EU-regler, kan den samlede EU-medfinansiering blive mindre end 85 pct.