For Kollegiekontoret i Aarhus, der administrerer ca. 5.000 boliger i Aarhus Kommune, kan selv små justeringer reducere energiforbruget. Her er varmemester Ole Fenger Lassen i gang på Tranekollegiet, et nyt kollegium i Vejlby. Foto: Kollegiekontoret i Aarhus
I en tid med stigende energipriser er danskerne for alvor begyndt at se på varme- og elregningen. Også hos de store bygningsejere i Aarhus er der stort fokus på lavere energiforbrug, og det mærkes direkte i EU-projektet Energispring Aarhus.
I Energispring Aarhus er 32 partnere, som repræsenterer 5,5 mio. kvm bygninger inden for kontor, handel, institutions- og etageboligbyggeri i Aarhus Kommune, gået sammen i et netværk med ét fælles mål: At reducere energiforbruget.
Projektet, der er støttet af EU’s Regionalfond med ca. 1,8 mio. kr., arbejder på to fronter: Dels har partnerne tilmeldt ca. 1,7 mio. kvm bygningsmasse i Kredsløbs database, hvor de har mulighed for løbende at overvåge energiforbruget og sammenligne med andre partnere. Desuden har Energispring Aarhus samlet de 32 partnere i et netværk, hvor der udveksles ideer og erfaringer.
Partner: Godt redskab i dagligdagen
Hos Kollegiekontoret i Aarhus, der administrerer ca. 5.000 boliger på 32 kollegier, er projekt- og driftschef Kim S. Møller glad for databasen:
”Vi har givet Kredsløb adgang til vores forbrugsdata, og nu kan vi på hver matrikel, som vi administrerer, følge energiforbruget. Det er et fantastisk godt redskab i dagligdagen, for dermed kan vi lynhurtigt se, hvis et kollegium halter lidt efter.”
Og det virker: I løbet af projektets to første år er der via databasen registreret et fald i forbruget af varme med 10.650 MWh. Det svarer til det årlige varmeforbrug i knap 600 parcelhuse på 150 kvm med to voksne og to børn.
Resultater i Energispring Aarhus
- 32 partnere med 370 bygninger deltager i EU-projektet.
- 5,5 mio. kvm bygningsmasse er repræsenteret, og Kredsløb overvåger energiforbruget i 1,7 mio. kvm.
- Det samlede forbrug af varme er reduceret med 10.650 MWh siden medio 2020. Ifølge Dansk Energi bruger en gennemsnitsfamilie på to voksne og to børn i et 150 kvm stort hus 18.100 kWh om året på varme.
- Den samlede reduktion af CO2 er på 498 tons.
- Kredsløb er Aarhus Kommunes forsyningsselskab, der leverer fjernvarme til 330.000 borgere og genanvender affald for 174.000 husstande i Aarhus Kommune.
Vinderen af Årets Energispringer Aarhus 2022 blev Aarhus Kommune - Magistratsafdelingen for sundhed og omsorg (MSO) for deres optimering af varmeanlæg i plejeboliger. Troels Ennemark Høiriis, maskinmester hos MSO (i midten), modtog prisen på vegne af afdelingen. Til venstre Lasse Sørensen og til højre Casper Sønnichsen fra Kredsløb. Foto: Kredsløb
I Kredsløb har partnerne i Energispring Aarhus gratis adgang til værktøjer, forbrugsdata og netværk. Netværket er opbygget, fordi Aarhus Kommune vil tættere på sine kunder i Kredsløb. Og det er lykkedes, siger netværksleder Casper Høgh Sønnichsen fra Kredsløb:
”Vi har udover netværksmøderne holdt kurser for partnernes varmemestre og ejendomsinspektører, og vi har derfor nu en endnu bedre dialog med dem, der faktisk går ude i bygningerne og skruer på ventilerne.”
Bygningsejere med klimastrategier
Energispring Aarhus kan dog ikke tage æren for hele energibesparelsen, understreger Casper Høgh Sønnichsen:
”Mange virksomheder har været i gang i nogle år og har det som en del af deres strategi og målsætning at bruge mindre energi og belaste klimaet mindre.”
Det gælder blandt andet mejerikoncernen Arla, som kom med i Energispring Aarhus lige før sommerferien. Nu overvåges energiforbruget i hovedsædet i Viby J og udviklingscentret Arla Innovation Centre i Skejby, sammenlagt ca. 60.000 kvm, via databasen i Kredsløb. Morten Asferg, maskinmester i Global Facility hos Arla, fortæller:
”Vi har siden sidste år reduceret varmeforbruget med 19 pct., men vi vil længere ned, og derfor meldte vi vores adresser ind til databasen i juni.”
Han tilføjer, at Arla arbejder efter FN’s Verdensmål og har som en del af sin strategi at reducere det samlede energiforbrug og koncernens klimaaftryk:
”Vi har forskellig baggrund og forskellige måder at løse tingene på. Derfor ser vi frem til at deltage i netværket i Energispring, hvor vi håber at få inspiration med hjem og give vores idéer og erfaringer videre til andre.”
EU-projektet slutter med udgangen af 2022, hvor støtten fra EU’s Regionalfond ophører. Casper Høgh Sønnichsen håber og tror på, at projektets resultater videreføres:
”Det har taget tre år at nå hertil, hvor vi er i dag med 32 partnere og et velfungerende netværk. Travle bygningsejere sætter tid af til netværksmøderne, og Energispring Aarhus er en del af kommunens klimaplan. Vi leverer resultater.”
Arla Foods har tilmeldt ca. 60.000 kvadratmeter til energi-benchmarking i Energispring Aarhus - blandt andet udviklingscentret Arla Innovation Centre i Skejby. Foto: Arla Foods
FAKTA Om Energispring Aarhus
Energispring Aarhus er et professionelt netværk, hvor private bygningsejere sammen med Kredsløb (Aarhus AffaldVarme) og Aarhus Kommune sætter fokus på energibesparelser gennem benchmarking i en database, videndeling og tæt samarbejde. Målet er:
1. At projektet omfatter 4 mio. m2 (20 pct.) af den samlede bygningsmasse i Aarhus Kommune primært inden for erhvervs- og etagebyggeri, og at en stor del af bygningsmassen indmeldes til benchmarking i en database hos Kredsløb.
2. At bygningsmassen, der indmeldes til benchmarking, opnår en gennemsnitlig samlet energibesparelse (el og varme) på 15 pct. over en 5-årig periode.
Projektet drives af Kredsløb og er støttet med ca. 1,8 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Energispring Aarhus startede i marts 2020 og slutter med udgangen af 2022.
Læs mere om Energispring Aarhus i Erhvervsstyrelsens projektdatabase
Læs mere om Energispring Aarhus på projektets hjemmeside
FAKTA Om EU’s Regionalfond
I perioden 2014-2020 investerede EU's Regionalfond, Socialfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter for at skabe vækst og beskæftigelse i hele landet.
Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 var målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.
Derfor medfinansierede EU's Regionalfond projekter, der skulle:
- Styrke virksomhedernes innovationsevne
- Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
- Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive
- Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med