Velfærdsteknologi 2026 - 2028
Beskrivelse af indsatsen
Formålet med indsatsen er at øge danske velfærdsteknologiske SMV’ers konkurrenceevne gennem skalering af virksomhedernes produkter og ved at løfte arbejdsstyrkens kompetencer gennem kompetenceudvikling af medarbejdere i SMV’er. Indsatsen fokuserer på skalering af eksisterende løsninger gennem indkøb, implementering og evt. tilpasning samt kompetenceudvikling til gavn for SMV’ernes vækst og velfærdssektorens udvikling. Indsatsen supplerer eksisterende indsatser, hvor fokus er på udvikling af ny velfærdsteknologi, bl.a. klyngeindsatsen og Erhvervsfyrtårn Life Science.
Aktiviteter i projektet kan være:
Regionalfonden
- Indkøb af velfærdsteknologi
- Implementering af velfærdsteknologisk løsning inkl. relateret kompetenceudvikling
Socialfonden Plus
- Støtte til kompetenceudvikling af medarbejdere i SMV’er, der producerer og sælger velfærdsteknologiske løsninger
Målgruppe
Indsatsens vigtigste målgrupper er dels SMV’er inden for velfærdsteknologi, dels offentlige myndigheder, der har et ledelsesmæssigt forankret fokus på velfærdsteknologi, og som prioriterer velfærdsteknologi i driften.
Store virksomheder kan ikke være en del af målgruppen for et projekt, men kan indgå i projekter gennem deltagelse i samarbejder og til at styrke økosystemet omkring de deltagende SMV’er. De store virksomheder kan enten indgå som økonomiske partnere i projektet eller indkøbes som eksterne leverandører til projektet.
Finansiering
Indsatsen vil blive finansieret med op til i alt 29,1 mio. kr., heraf 10,2 mio. kr. fra EU's Regionalfond, 8,9 mio. kr. fra Socialfonden Plus og 10 mio. kr. fra de decentrale erhvervsfremmemidler.
Den samlede støtteprocent kan maksimalt udgøre 70 pct. Støtten vil i videst muligt omfang blive tildelt som EU-midler. Dette betyder som udgangspunkt, at de første 60 pct. af støtten i Region Sjælland tildeles via EU-midler, da Region Sjælland er klassificeret som en overgangsregion i EU’s programmer. For alle andre regioner vil de første 40 pct. af støtten tildeles som EU-midler, da de er klassificeret som mere udviklede regioner. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastsætter den endelige fordeling af midlerne i forbindelse med behandling af ansøgningerne.
Projektets øvrige finansiering kan være kontante tilskud fra såvel private som offentlige givere, eller ske som projektpartnernes egenfinansiering, jf. Vejledning om støtteberettigelse.
Kriterier
Ansøgninger bliver vurderet ud fra tre kriterier:
A: Resultater og effekter
B: Offentlig-privat samarbejde og forankring
C: Forenkling for virksomheder
Kriterierne er uddybet i annonceringsmaterialet.
Ansøgning og vejledning i ansøgningsprocessen
Ansøgninger, der søger midler under Regionalfonden, skal ligge inden for rammerne af prioritet 5, Udvikling af styrkeposition for velfærdsteknologi, der har til formål at fremme SMV’ers vækst og konkurrenceevne.
Ansøgninger, der søger midler under Socialfonden Plus, skal ligge inden for rammerne af prioritet 1, indsatsområde 2.1.2. Kompetenceløft og livslang læring, der har til formål at løfte arbejdsstyrkens kompetencer via målrettet og fleksibel opkvalificering.
Ansøgning skulle indsendes via det elektroniske ansøgningsskema (kræver MitID Erhverv).
Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026 kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger på sit møde den 10. september 2026.
Webinar
Som led i kommunikationen af annonceringen, holder Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse webinar tirsdag den 21. januar kl. 13.00-14.30.
Tilmeld dig webinaret
Hjælp til ansøgningsprocessen
Vi har samlet alle de vigtigste vejledninger og dokumenter til ansøgning af projekter med EU-medfinansiering under fanen "Hjælp til projekter".
Kontakt
Spørgsmål vedr. Regionalfonden
Stine Vad Bovtrup
Email: stibov@erst.dk
Telefon: 3529 1777
Kontakt
Spørgsmål vedr. Socialfonden Plus
Camilla Wilms Jensen
Email: camjen@erst.dk
Telefon: 3529 1742