Omstilling til levende og bæredygtige bymidter

Frem til den 6. januar 2025 kl. 12.00 har Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling åbent for ansøgninger til “Omstilling til levende og bæredygtige bymidter”. Indsatsen skal bidrage til at styrke bymidterne i danske byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Kommuner kan være ansøgere, mens relevante lokale, regionale og/eller landsdækkende aktører kan deltage i forbindelse med virksomheds- og kompetenceudviklingsaktiviteterne. 

Der er afsat i alt 100 mio. kr. til indsatsen. Kommuner kan søge om midler til virksomheds- og kompetenceudvikling af bymidteerhvervene i bymidten, til fysisk omstilling (anlægsinvesteringer) og til facilitering af formelle privat-offentlige bysamarbejder.  

  • Opdateret 5. november 2024
Åben

Info om indsatsen

  • Indsatsområde

    Levende og bæredygtige bymidter

  • Finansiering

    100 mio. kr. fra Regionalfonden

  • Målgruppe

    Kommuner kan være tilsagnsmodtagere på indsatsen i partnerskab med øvrige lokale, regionale og landsdækkende aktører. 

  • Projektperiode

    Frem til udgangen af 2028

  • Ansøgningsperiode

    Den 7. oktober 2024 til den 6. januar 2025

Ansøg

Annoncering: Omstilling til levende og bæredygtige bymidter

Annoncering

OBS. Ændring vedrørende afsnit 6

Annonceringsmaterialet er den 24.10.2024 ændret. Ændringen vedrører afsnit 6, hvor teksten om De minimis-forordningen er justeret. Samtidig er der indsat et afsnit vedrørende brug af gruppefritagelsesforordningen. Øvrige afsnit er ikke ændret

Indsatsen skal bidrage til omstilling af danske bymidter ved at støtte helhedsorienterede projekter, der både indeholder virksomheds- og kompetenceudvikling og fysisk omstilling. Herudover kan aktiviteter til facilitering og etablering af formelle privat-offentlige bysamarbejder støttes. 

Samtidig åbner Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling for annonceringen ”Bystrategier og bysamarbejder”, hvorunder kommuner kan søge om midler til at udvikle en bystrategi og etablere/styrke et privat-offentligt bysamarbejde.

Målgruppe:
Målgruppen for indsatsen er SMV’er, herunder enkeltmandsvirksomheder, i bymidter. Det omfatter detailhandel, serviceerhverv og liberale erhverv i bymidterne i byer mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.

Se liste over byer med mellem 4.000 og 20.000 indbyggere pr. 1. januar 2024 (pdf)

Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling vil støtte omstilling til levende og bæredygtige bymidter med op til 100 mio. kr. fra Regionalfonden. Der kan ansøges om støtte til projekter med et budget på minimum 10 mio. kr., og der kan maksimalt ansøges om i alt 20 mio. kr. i støtte. Projekter kan have en støtteprocent på maksimalt 40 pct. Projekter i Region Sjælland kan dog have en støtteprocent på maksimalt 60 pct., da Region Sjælland er klassificeret som en overgangsregion i EU’s programmer.

Ansøgninger vil blive vurderet ud fra fire kriterier:

A: Bystrategisk grundlag
B: Fysisk omstilling af bymidten
C: Virksomheds- og kompetenceudvikling af bymidteerhverv
D: Projektorganisering og bysamarbejder

Kriterierne er uddybet i annonceringsmaterialet.

Ansøgningerne skal ligge inden for rammerne af regionalfondsprogrammets prioritet 4 om levende og bæredygtig byudvikling.

Ansøgninger skal indsendes via det elektroniske ansøgningsskema (kræver MitID-Erhverv).

Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025, kl. 12.00. Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling forventer at behandle ansøgningerne på et møde i april 2025.

Har du brug for vejledning?

Erhvervsstyrelsen vejleder om rammerne for annonceringen, regler for støtteberettigelse mv.

Hvis I søger et hurtigt overblik, kan I læse en forkortet udgave af Regionalfondens prioritet 4: Levende og bæredygtige bymidter. Vær opmærksom på, at den forkortede udgave ikke erstatter det fulde program – dette skal I stadig kende, når I ansøger om fondsmidler. 

For yderligere information om temaets faglige indhold, Regionalfonden samt ansøgningsproces kontakt: Malene Slotø Schacke, maslsc@erst.dk, 3529 1788 eller Christian Andreas Schultz, chrsch@erst.dk, 3529 1569.

Webinar

Sekretariatet afholder webinar den 31. oktober 2024 kl. 10.30 til 12.00. Giv os besked, hvis du vil med, inden den 29. oktober 2024 kl. 12.00.

Tilmeld dig webinaret

Startpakke med dokumenter

Vi har samlet en "startpakke" med alle de vigtige dokumenter og vejledninger til ansøgning af projekter med EU-medfinansiering.

Billede af Malene S.

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil vide mere om temaets faglige indhold, Regionalfonden samt ansøgningsprocessen

Malene Slotø Schacke

Email: maslsc@erst.dk

Telefon: 3529 1788

Portrætbillede Christian Andrea Schultz

Kontakt

Kontakt os, hvis du vil vide mere om temaets faglige indhold, Regionalfonden samt ansøgningsprocessen

Christian Andreas Schultz

Email: chrsch@erst.dk

Telefon: 3529 1569